Galleri Brænderigården

Tegningen som erindring I hele min ungdom tegnede jeg hver dag efter levende model og havde altid årskort til Zoologisk Have. Jeg tegnede anatomi og muskelgrupper, forkortninger, proportioner og perspektivet i hvert led og hver bevægelse. Da jeg kom til Spanien første gang i 1984 kunne jeg bruge det hele, men nu til at se og analysere mad- markedsdamernes hurtighed med levende hummere i hænderne over disken, tjenernes præcise trin, Gaudi og Mirós flydende skulpturer, Flamencodansens barskhed og Velazquez’ komplekse afbildninger af den spanske kongefamilie fra 1600-tallet. Jeg har i dag omkring 15.000 tegninger fra mine rejser og ophold i Spanien. Men de er ikke kun teg- ninger, jeg bruger som forlæg for mit maleri. De er også en slags noder, der for mig rummer hele oplevelsen af den situation, de blev til i. Jeg hører lydene, ser farverne, mærker lugten og jeg er med ét i Madrid en mørk vintermorgen, hvor madmarkedsdamerne lægger fiskene op på is i præcise mønstre. Eller en varm dag i Barcelona inden markedet lukker ned, og alle råber, pakker med spande, vogne og koste, og madmarkedsdamerne kommer ud på gulvet, alt i højt tempo som i en stor opera på et teater. Med mine tegninger kan jeg arbejde videre på min analyse, eller min oplevelse af en bestemt dame på madmarkedet, eller den samtale, jeg havde med en afdød spansk kunstner, da jeg stod over for hans værk på et spansk kunstmuseum. Det hele begynder med tegningen. Bentemarie Kjeldbæk, februar 2018 20