Flipbook
4 HK BLADET NORDJYLLAND DECEMBER 2017 - Jeg har været i branchen i 38 år - så ken- der man efterhånden varerne, smiler Hel- le Andersen. Julehandelen i Imerco starter allere- de efter efterårsferien, når de første ju- le-spotvarer bliver annonceret. Og så va- rer den ved til den 23. december klokken 20.00, når butikken lukker. - Jeg kan huske den gang, vi også hav- de åbent juleaftensdag om formiddagen, fortæller Helle Andersen og lægger ikke skjul på, at hun er glad for, at butikken er lukket den 24. december. Byt julegaverne i januar Helle Andersen, Julie Rolighed og kolle- gerne har som sagt fri juleaftensdag - og naturligvis også første og anden juledag. - Når vi så åbner den 27. december, er der næsten endnu mere travlt end i dage- ne op til jul. Der kommer så mange ind for at få byttet julegaver, at vi ikke kan nå at sætte varerne på plads på hylderne, for- tæller Helle Andersen og fortsætter: - Mange af os har jo den vane, at når vi får en gave, lægger vi til-og-fra-kortet ind i kassen, så vi kan huske, hvem vi har fået gaven fra. Derfor er vi nødt til at gennem- gå alle varerne, åbne alle kasserne og tjek- ke, om der er kort i, inden vi sætter varer- ne på plads. Helle Andersen har et godt råd til folk, der får en julegave indkøbt i Imerco, som skal byttes: - Kig på byttemærket: Du kan bytte helt frem til den 23. januar, så der er ingen grund til at styrte ud og stå i kø her tredje juledag. Bliv hjemme og hyg med fami- lien - og så kom og få byttet din vare i be- gyndelsen af januar, hvor du ikke skal stå i kø, slår hun fast. ”Så klarede vi den igen i år!” Fra det øjeblik, Imerco i Metropol slår dø- rene op, er der kunder i butikken. Derfor har de faste medarbejdere et lille ritual. - Vi møder tidligt ind og spiser rund- stykker sammen. Så kan vi lige nå at snak- ke dagens opgaver igennem og så videre, forklarer Julie Rolighed. Resten af dagen er der ikke megen tid til småsnak. - Ja, der er tryk på! Man er pænt brugt den 23. december, griner Helle Andersen, og Julie Rolighed supplerer: - Ja, når butikken lukker den 23. de- cember, puster vi ud, kigger på hinanden og tænker: ”Så klarede vi den igen i år!” Hverken Helle Andersen eller hendes chef skal selv stå for julen i år - noget beg- ge er glade for. - Jeg skal holde jul hos min lillebror, og vi har faktisk ikke holdt jul hjemme de seneste fem-seks år. Vi slipper også for selv at holde de store julefrokoster første og anden juledag - jeg skal bare slappe af, fortæller Helle Andersen. Så tilføjer hun: - Så er vi klar til det store ryk-ind tredje juledag! Der er lige kommet nye paller med varer ind, og butikschef Julie Rolighed og Helle Andersen hjælpes ad med at pakke ud og sætte på hylderne. Der er ikke plads til rod i den lille butik. Man er pænt brugt, når vi lukker den 23. december om aftenen - men det er også en sjov tid, siger Helle Andersen, Imerco i Metropol, der - med sine 38 år i branchen - godt kan huske den gang, butikkerne havde åbent juleaftensdag.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=