Selv husker han tydeligt sin egen svendeprøve, og i dag er han også meget opmærksom på at udøve en grundig og fair bedømmelse. ”Svendeprøven er jo kulminationen på fire års uddannelse, og man sidder på en måde med ansvaret for elevernes fremtid. I hvert fald hvis man har en elev, der ligger på vippen til ikke at bestå.” For eleverne er bedømmelsen selvfølgelig nervepirrende at vente på. Ikke mindst fordi der er tradition for, at de først får den på aftenen, hvor de og familierne er inviteret til middag og fejring på skolen. Hvordan foregår svendeprøven? En svendeprøve forløber over fire dage, og den varierer fra gang til gang. Dog skal eleverne altid løse opgaver, der involverer følgende ure: 1) Store ure, typisk stueure, 2) Specialure, typisk lommeure, 3) Mekaniske armbåndsure, 4) Elektroniske armbåndsure. Eleverne har otte timer til rådighed hver dag i løbet af de fire dage. Der er altid en ekstern tilsynsførende til stede på værkstederne, som f.eks. udleverer reservedele. Jesper Vissing ser det som en stor ære at være skuemester. ”Det gør også arbejdet med bedømmelsen intens, for når først vi er blevet færdige, skal skolen i gang med en masse papirarbejde, og alt skal helst være klar, når gæsterne kommer.” Blåstempling af evner Efter flere år som skuemester er Jesper Vissing faldet vældigt godt til i rollen, og med tiden er han også blevet mere fleksibel, siger han. ”I begyndelsen havde jeg en tendens til at stille samme høje krav til eleverne, som man stiller til erfarne urmagersvende ude på værkstederne. Men det går jo ikke, og når jeg i dag ser et ur, hvor jeg undrer mig over noget, så spørger jeg altid, om eleven havde nogle særlige udfordringer undervejs.” Jesper Vissing ser det som en stor ære at være skuemester. Så stor, at han ved sin seneste jobsamtale gjorde det klart, at han ville have fri, når han skulle være skuemester. ”Det er et privilegium at være med til at sikre den næste generation af urmagere. Det er noget, jeg er stolt af. Jeg føler også, at det er en blåstempling af mine evner som urmager, hvor andre synes, at jeg er dygtig nok til at bedømme svendeprøver.” 15
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=