TS042023

GENERALFORSAMLING I OPTIKERAFDELING VEST Stor tilslutning til generalforsamling 67 medlemmer deltog på generalforsamlingen i Optikerafdeling Vest, der fandt sted i Djurs Sommerland d. 18. juni. Det samlede antal deltagere sneg sig dog helt op på 277, fordi medlemmerne havde mulighed for at invitere de nærmeste med. Mens familier og venner blev sluppet løs i parken, begyndte medlemmerne dagen på generalforsamlingen. Tekst: Britt Esrom Antallet af deltagere var flerdoblet på årets generalforsamling, der fandt sted i Djurs Sommerland. For mens der blot deltog fem medlemmer, foruden bestyrelsen, forrige år, var deltagerantallet helt oppe på 67 i år. Det glædede formand Jesper Nørgaard sig over, da han indledte bestyrelsens beretning. Samtidig opfordrede han alle medlemmer til at komme med indspark og forslag til arrangementer. ”For 20 år siden deltog jeg på et hovedbestyrelsesmøde, hvor jeg skulle præsentere mig selv. Dengang sagde jeg, at grunden til, at jeg ville deltage i bestyrelsesarbejdet, var, at jeg ville se, om vi fik noget for pengene. Her 20 år efter kan jeg bekræfte, at det gør vi,” lød det. Han sammenlignede medlemskabet hos fagforeningen med medlemskabet i et fitnesscenter: ”Det er dem, der møder op, som får mest for pengene. Så kom endelig med forslag og deltag i vores foredrag og medlemsmøder.” Populære medlemsmøder Dernæst fortalte Jesper Nørgaard om nogle af de arrangementer, der var blevet afviklet siden sidst. ”Vi har bl.a. haft medlemsmøder om neurologiske sygdomme, øjen- og ansigtsproteser samt hornhindedystrofier og -transplantation.” Formanden fortalte også om muligheden for at få tilskud til at deltage via Optikernes Kompetencefond. ”Hvis I har brug for hjælp til det, så ring til vores hovedkontor, hvor Anette Pedersen og Dorthe Kallehauge, samt vores nye faglige sekretær, Charlotte Bennet, sidder klar til at hjælpe.” Aktiviteter i bestyrelsen Jesper Nørgaard rundede beretningen af med at fortælle, at bestyrelsen afholder mindst fire møder om året og desuden hjælper med at afvikle OPTOMETRIKONFERENCE samt planlægge medlemsmøder. ”Vi repræsenterer også vores afdeling i Urmagernes og Optikernes hovedbestyrelse, Danias Uddannelsesudvalg og Optikernes Kompetencefond,” fortsatte han. Til sidst takkede han alle bestyrelsesmedlemmer, revisorer, suppleanter og hovedbestyrelsen for godt samarbejde. Hvor kan jeg læse referatet? Var du forhindret i at deltage på generalforsamlingen? Så skriv til Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne på uol@forbundet.dk, så sender vi referatet, der også har juridisk gyldighed. Jesper Nørgaard, som er formand for Optikerafdeling Vest, aflægger beretning. 16

RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=