OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB Her er de i dag Fagbladet TID&SYN har talt med tre kandidater, som var blandt de første til at læse Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. De fortæller, hvor lykkelige de var for at blive optaget på studiet, og hvordan overbygningen har åbnet mange døre i deres arbejdsliv. Christina EckmannHansen, 33 år Hvorfor søgte du ind på uddannelsen? Jeg havde en trist oplevelse, da jeg arbejdede i butik med en chef, som ikke var uddannet optometrist. En dag havde jeg en ældre kunde med meget grå stær. Det stod klart, at jeg ikke kunne gøre meget for hende, og derfor gik jeg til min chef og sagde, at jeg ville sende kunden Tekst: Britt Esrom til øjenlægen. Min chef svarede, at ældre mennesker som hende sandsynligvis ikke ville gå til øjenlægen og alligevel ville komme tilbage om to uger og købe brillerne, så jeg skulle bare sælge hende brillerne nu. Det blev jeg meget oprørt over. Jeg har altid taget min faglighed alvorligt og haft et ønske om at hjælpe mennesker gennem mit fag. Samme år, som jeg blev færdig som optometrist på bacheloruddannelsen, blev kandidaten på Aarhus Universitet oprettet, og jeg valgte at søge ind med det samme. Det har jeg ikke fortrudt på noget som helst tidspunkt. Hvor er du i dag? Jeg er i gang med min ph.d.-afhandling ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme om Kjers synsnervesvind. Den skal forhåbentlig afleveres til juli (interviewet blev foretaget medio maj, red.). Ved siden af forskningsstudierne udfører jeg elektrofysiologiske undersøgelser og hjælper til som koordinator for diverse behandlingsforsøg. Senere har jeg planer om at søge midler til en postdoc (videre forskning efter ph.d.-graden, red.), fordi jeg stadig har så mange spændende data, som jeg vil have publiceret og delt med verden. Pernille Lindhardt Steiness, 35 år Hvorfor søgte du ind på uddannelsen? Jeg har altid interesseret mig for det kliniske aspekt inden for mit område, 22
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=