TS042023

Optiske drømme i Berlin KEA-studerende fra 2. semester var i april på studietur i den tyske hovedstad, Berlin. Der var både fokus på det faglige og sociale på det fire dage lange ophold i storbyen. De to studerende, Jaime Hellqvist og Ida Lindquist, har skrevet denne tekst om oplevelsen. Tekst: Jaime Hellqvist og Ida Lindquist | Foto: Jaime Hellqvist og Lars Bo Delkus Solen står højt på himlen, luften summer af forår og den multikulturelle by oser af liv. En masse oplevelser venter forude for de unge, sprudlende optometri-studerende. De studerende griner, snakker og pjatter. Aftalen er at besøge Berliner Hochshule für Technik, der er den tyske skole for optometri. Efter en velkomst ved rektor og gennemgang af studiets opbygning, fik vi en rundvisning på skolens klinikfaciliteter af studerende på 4. semester. På skolen hørte vi om en meget interessant mulighed: vi har som danske studerende mulighed for at tage en master i Berlin efter endt studie. Masteren tager halvandet år og foregår på tysk. En unik mulighed for dem, der vil tage en ekstra overbygning på uddannelsen. På museum og hos Mykita Næste dag besøgte vi Science Center Spektrum, et “levende” videnskabsmuseum. Spektrum kan beskrives som en legeplads for de teknisk interesserede. Her var der rig mulighed for at røre, prøve og se. På mange måder var besøget en oplevelse, der gav en forståelse for vores uddannelse – i særdeleshed for faget optik. Især var muligheden for at pille ved ting, og se en forandring, med til at give en eminent optisk forståelse. Om fredagen besøgte en håndfuld studerende Mykitas hovedkvarter, en avanceret brilledesignproducent. Her blev de mødt af en meget hyggelig herre ved navn Tobias Witzel, som er ’Head of Retail Operations’. Han var også den ansvarlige for rundturen. Tobias Witzel fortalte kort om Mykitas baggrundshistorie, og at kæden har 14 butikker verden over, bl.a. i Berlin, New York, Paris, Tokyo, Zürich og Barcelona. Helt tæt på brillen De studerende fik en rundvisning på de forskellige etager på Mykitas hovedkontor. Ved start på nederste etage blev der informeret om det materiale, som de benytter sig af ved fremstillingen af deres fleksible metalrammer. Det viste sig, at det metal, som Mykita benytter sig af til deres metalrammer, importeres fra Sverige. De fik en enkelt demonstration af, hvordan fronten og stængerne bøjes til for at få en vis bøjet form af en af ”håndværkerne”, som er ansat i værkstedet. Bagefter gik rundturen fra etage til etage, hvor processens gang blev oplyst. Fra modtagelse af basismateriale til tilretning, reklamationer, kvalitetskontroller og til slut afsendelse til de forskellige kunder. Det var en meget fascinerende og lærerig tur. Både de studerende og Tobias Witzel glæder sig til et nyt besøg. Studietur skabte fællesskab Berlin er også en by, som favner en verden af kulturelle og historiske oplevelser. Flere elever berettede om besøg ved historiske monumenter, værker og På besøg på Berliner Hochshule für Technik, hvor man kan uddanne sig til optometrist. STUDIETUR 24

RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=