Ordblind snuppede Publikumsprisen Der var store smil og blanke øjne, da optometrist Jeanett Febæk fra Louis Nielsen Vejen løb med Publikumsprisen ved Årets Erhvervsakademipraktik 2023 i København. Som ordblind har hun nok haft behov for lidt større forståelse og tålmodighed i sin praktiktid end andre, og det ville hun gerne takke praktikpladsen for. Tekst: Britt Esrom | Foto: Mikkel Berg Pedersen Optometrist Jeanett Febæk og Louis Nielsen Vejen vandt Publikumsprisen, da Årets Erhvervsakademipraktik 2023 blev afviklet i maj. Den 36-årige optometrist var blandt de otte finalister, som dystede om hovedprisen, Årets Erhvervsakademipraktik. Jeanett Febæk rystede ikke på hånden, da hun i sin tid valgte at indstille sit tidligere praktiksted, der i dag er hendes arbejdsplads. ”Jeg er ordblind, og jeg er engang blevet testet til at læse og skrive som en elev i 5. klasse, så jeg vidste, at jeg havde ekstra brug for hjælp på uddannelsen og i praktikken. De muligheder fik jeg hos Louis Nielsen Vejen, og det ville jeg gerne sige tak for,” fortæller Jeanett Febæk, som blev færdiguddannet i februar. Holdte studievalg hemmeligt Det var ikke givet, at Jeanett Febæk skulle gennemføre et studie. Manglende hjælp og støtte har nemlig tidligere fået hende til at opgive uddannelsen til hhv. sygeplejerske og social- og sundhedsassistent, siger hun. ”Derfor fortalte jeg heller ikke nogen, at jeg søgte ind på optometristudiet. Ikke engang min familie eller kæreste vidste noget, for jeg var klar over, at det ville blive en stor udfordring, og jeg var bange for endnu et nederlag.” Men sådan endte det som bekendt ikke. I dag tildeler hun også Erhvervsakademi Dania en stor del af æren for, at hun ikke droppede ud. ”På dag to af studiet blev jeg screenet for ordblindhed, og det gjorde, at jeg bl.a. fik tilbudt en læsevejleder, forskellige hjælpemidler og ekstra tid til eksaminer.” Skyldte flere at fuldføre Jeanett Febæk tilføjer, at de gode takter fortsatte under praktikken, hvor hun kun oplevede at blive mødt med forståelse og tålmodighed. ”Det var ingen sure miner, når jeg f.eks. skulle lave en synsprøve ved akut opståede øjensygdomme, hvor det var nødvendigt med ekstra undersøgelser, og hvor man også skulle skrive sammen med kædens øjenlægenetværk,” fortæller Jeanett Febæk og fortsætter: Hvad er Årets Erhvervsakademipraktik? Det er en national konkurrence, hvor otte finalister hvert år dyster om prisen for landets bedste match mellem praktikant og praktikvirksomhed. Finalisterne kommer fra ét af landets otte erhvervsakademier, der er spredt på 26 byer i Danmark. Blandt de otte erhvervsakademier er Erhvervsakademi Dania og KEA, hvor man kan studere til optometrist. Finalisterne i den nationale konkurrence er de lokale vindere på de enkelte erhvervsakademier. I år havde 256 praktikanter indstillet deres praktiksteder. I hovedkonkurrencen dyster man om tre priser: Årets Erhvervsakademipraktik, Juryens Specialpris og Publikumsprisen. 8
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=