TID& SYN NR. 4 | AUGUST 2023 Ordblind optometrist vandt publikums hjerter Side 8 – 10 Skuemester med blik for fremtiden Side 14 – 15 10 år med optometri på universitetet Fra side 18
ISSN 0903-1391 Medlemsblad for Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne Nr. 4 · August 2023 117. årgang REDAKTION: Tid&Syn Ramsingsvej 30 2500 Valby Tlf.: 35 47 34 00 E-mail: uol@forbundet.dk Internet: www.uol.dk ANSVARSHAVENDE: Anette Pedersen Sidste frist for redaktionelt stof: Den 1. september 2023 ANNONCER: Tid&Syn Ramsingsvej 30 2500 Valby Sidste frist for annoncer: Den 5. september 2023 TID&SYN udkommer i februar, april, juni, august, oktober og december. Næste nummer udkommer 1. oktober 2023 Oplag: 2.100 eksemplarer. Tryk: Stibo Complete SVANEMÆRKET Tryksag 5041 0004 LEDER Forside: Jeanett Febæk Foto: Mikkel Berg Pedersen Hvad laver de i din fagforening? Foråret har stået i overenskomstforhandlingernes tegn, men hvad bruger vi ellers tiden på i Fagforeningen? Vi har været til ECOOs (European Council of Optometry and Optics) forårsmøde i Polen, vi har været på Folkemøde i Allinge, men vi har også lavet rigtig mange tjek af løn og arbejdstider, gennemset ansættelseskontrakter, givet gode råd til lønforhandlinger, vejledt ved opsigelser, sygdom o. lign., udbetalt tilskud til efter- og videreuddannelse, renskrevet overenskomster og været til afdelingernes generalforsamlinger. Ligesom vi også løbende deltager i arbejdet med at udvikle de to fags uddannelser, så uddannelserne er klar til den udvikling fagene går i møde. Vi vurderer, at det er vigtigt, at vi er på forkant med den udvikling, som vi kan forudse rammer de to fag. Og her henter vi meget inspiration ved vores deltagelse i ECOO, men også på Folkemødet. I ECOO drøfter vi de udfordringer, som de forskellige lande har med deres uddannelser og i udøvelsen af deres erhverv. Der er også konstant fokus på, hvad der arbejdes med i EU af lovændringer, som får konsekvenser for optikerne. Og endelig er en stor del af optikernes arbejdspladser nu internationalt ejet, hvilket gør det ekstra nødvendigt at have internationale kontakter og samarbejdspartnere. På Folkemødet har vi deltaget i et arrangement, hvor vi har fortalt om, hvad optometrister laver. Men vi har også hentet meget inspiration omkring, hvad der rører sig indenfor sundhedsområdet og på arbejdsmarkedet. Herunder erfaringer med 4 dags arbejdsuge, stress og meget mere. Vi laver dagligt løntjek for medlemmer, der er i tvivl om de har fået den rigtige løn, og vi må desværre konstatere, at vi finder fejl i rigtig mange af de lønsedler vi gennemser. Også mange af de kontrakter vi gennemser, før medlemmerne underskriver aftalen om deres nye job, finder vi også mangler i, som fx. ingen aftale om pension, ingen løn under barsel, manglende Fritvalgs Lønkonto mv. Her må vi anbefale medlemmerne at få forhandlet forbedringer ind i kontrakten, hvis vi skal anbefale, at de tiltræder det nye job. Det er heller ikke usædvanligt, at vi vurderer at den løn, som den nye arbejdsgiver har tilbudt, er i den lave ende. Heldigvis lykkes det for mange at få forhandlet forbedringerne og højere lønninger ind i kontrakterne, efter vores rådgivning. Nu ser vi frem til et spændende efterår, hvor vi venter på at se optagelsestallene på de to uddannelser. Der er nemlig mangel på urmagere og optometrister, både nationalt og internationalt. Vi håber også at se mange af jer til henholdsvis Urmagernes generalforsamling i september, Optometrikonferencen i november og til indvielsen af den ombyggede Urmagerskole også i november måned. 2
Invitation Urmagernes Fagforening inviterer til årets generalforsamling. First Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense lørdag d. 16.9. – søndag d. 17.9. 2023 Lørdag d. 16. september 2023 15.00 – 16.30: Velkomst med kaffe og lækkerier fra Grands eget konditori. 16.00: Værelserne står klar. 16.30: Vi byder velkommen til Christian Lass – foredrag. 18.30: Middag i Restaurant Grand. Efter middagen er det tid til kollegiale røverhistorier og socialt samvær. Søndag d. 17. september 2023 06.30 – 10.00: Morgenmad 10.00: Generalforsamling i Urmagernes Fagforening. 13.00: Frokost. 14.00: Vi besøger Christian Lass og ser hans nye værksted ved Haarby (ca. 30 km.) Alt det med småt: Prisen for hele arrangementet i delt dobbeltværelse er kr. 300,- Tillæg for enkeltværelse: kr. 400,- Ledsager (velkommen til alt andet end selve generalforsamlingen): kr. 700,- Deltagelse i selve generalforsamlingen er gratis. Der ydes rejsegodtgørelse efter billigste offentlige – egenbetaling på kr. 100,- Tilmelding til: charlottehdissing@gmail.com eller på 61762090 - senest d. 1.9.2023 Foto: Maria Fonfara Foto: Maria Fonfara 3
Foto: Robert Wengler Når travlhed fører til bortvisning Et personalekøb, der ikke er foregået efter bogen, eller en rabat, som man ikke har ret til at give. Det er blot et par eksempler på, hvad der kan føre til bortvisning af butikschefer i brillebutikker. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne har løbende sager om bortvisning, der måske ser logiske ud på papiret, men som ofte er langt mere nuancerede, siger formand Anette Pedersen. Formand for Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Anette Pedersen. 4
Tekst: Britt Esrom Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne (UOL) tager sig indimellem af sager, hvor butikschefer bliver bortvist, fordi de har tilsidesat regler, retningslinjer eller andre forpligtelser i en travl hverdag, siger formand Anette Pedersen. ”En bortvisning er den hårdeste sanktion, der kan gives, fordi den betyder, at man straks bringer en ansættelse til ophør, dvs. at den pågældende mister job og indkomst uden yderligere varsel.” Ifølge UOL drejer sagerne sig typisk om, at reglerne vedrørende personalekøb, rabatter og returvarer ikke er blevet fulgt stringent. ”Det er ofte et spørgsmål om, at man ikke har gjort tingene efter bogen og ikke lavet det nødvendige papirarbejde i en travl hverdag med mange kunder i butikken,” siger Anette Pedersen. Travlhed er ingen undskyldning Men det er altafgørende, at man som butikschef sørger for at blive fortrolig med sit ansvarsområde, fastslår formanden. ”Hvis man er i et fag, hvor man skal håndtere en virksomheds penge, så skal man overholde alle regler og retningslinjer, også selvom køen bliver længere, og kunderne er utilfredse. Der er ingen vej uden om.” Advokat Marianne Borker fra Serviceforbundet har tidligere hjulpet i ansættelsesretlige sager om bortvisning, og hun bakker op om formandens udmelding. ”Butikschefen har pligt til at sætte sig ind i de regler og retningslinjer, der gælder for virksomheden, herunder sin egen kontrakt. Dels fordi vedkommende selv skal overholde dem, og dels fordi man som personaleansvarlig skal vejlede de øvrige ansatte.” Marianne Borker udelukker dog ikke, at Serviceforbundet vil kunne hjælpe i sager, hvor reglerne ikke er blevet fulgt til punkt og prikke. ”Det beror naturligvis altid på en konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfælde, og der kan være tilfælde, hvor man vil kunne argumentere for, at sanktionen ikke er proportional med forseelsen.” Ramt på psyken Hos UOL understreger man, at man ikke kan gøre noget ved juraen. Den er, som den er. Til gengæld oplever man også, at nogle medlemmer finder virksomhedens regler og systemer en tand for komplekse, siger formand Anette Pedersen. ”Men det fritager naturligvis ikke vores medlemmer for ansvar. Uanset hvor komplekse arbejdsgangene måtte være, så bliver man nødt til at overholde dem. Hvis man vil ændre noget, må man gå til ledelsen.” I samme ombæring opfordrer formanden dog også virksomhederne til at se indad og undersøge, om nogle systemer og procedurer skal genovervejes. ”Jo nemmere, de er at gå til, jo mindre risici for fejlmarginer og for at medarbejderne springer over, hvor gærdet er lavest. Ikke fordi de er dovne, men fordi der er travlt i butikken, og man ønsker at yde en god service.” Anette Pedersen tilføjer, at sagerne om bortvisning også har store konsekvenser for de berørte. ”Vi oplever, at sagerne knækker de ramte medlemmer, fordi de bliver mødt af mistillid og påstande om illoyalitet fra den ledelse, som de troede havde deres ryg. De bortviste går ofte langs muren længe efter og er bange for at komme ud i branchen efterfølgende.” ”Problemet er, at retningslinjerne kan være meget firkantede, men selvfølgelig også at medlemmet gør noget, man ikke må. Uanset hvor kompliceret systemet er, bliver man nødt til at følge retningslinjerne. Hvis man vil ændre noget, må man gå til ledelsen.” Anette Pedersen, formand for UOL. 5
SKAL DU MED TIL OPTOMETRIKONFERENCE’23? Temaet for årets konference er: ”Optometristens rolle i sundhedssektoren”. Der kommer mere og mere fokus på optometristens rolle i forhold til at opspore og monitorere øjensygdomme. Det emne bliver der blandt andet sat fokus på ved dette års OPTOMETRIKONFERNCE. Men du kan også høre spændende foredrag om: OPTOMETRIKONFERENCE’23 foregår i weekenden 11. og 12. november 2023 på Scandic Falkoner hotel på Frederiksberg. Det koster 3.595 kr. for begge dage, hvis du er medlem. Kan du kun deltage en enkelt dag er prisen 2.445 kr. Igen i år er der festmiddag lørdag aften. Den koster 690 kr. Ønsker du overnatning på hotellet koster et dobbeltværelse 1.395 kr. og et enkeltværelse 1.195 kr. Du tilmelder dig og finder meget mere information og programmet på www.optometrikonference.dk Vi glæder os til at se dig til dette års OPTOMETRIKONFERENCE. Rapid Sessions. Tre korte foredrag om spændende emner. PFAS i kontaktlinser – Skal vi være bekymret? Mark Eddelston, vil sætte fokus på dette højaktuelle emne. Myopikontrol – Hvor står vi i dag? Nina Jacobsen vil komme med seneste nyt om Myopikontrol. Bliver det binokulære syn dårligere med alderen? Janni Brunsgaard vil gøre os klogere på dette emne Workshop om pupillen, med Kjersti Lindblad. 6
Vær med til at åbne den nye Urmagerskole Sæt X i kalenderen lørdag d. 11. november 2023, hvor vi løfter sløret for en mere moderne Urmagerskole på ZBC Ringsted. ZBC har igennem de seneste mange år investeret massivt i nyt udstyr til urmageruddannelsen, og nu er tiden kommet til at opgradere bygningerne. Byggeriet er i fuld gang, og håndværkerne arbejder bl.a. på at lave ny klimaskal, installationer, ventilation, trykluft, vakuum etc. samt overflader på alle indvendige flader. Den Danske Urmagerskole inviterer derfor samarbejdspartnere og branchen til åbning af skolen lørdag d. 11. november fra om eftermiddagen til først på aftenen. Åbningen vil bl.a. byde på faglige oplæg om alt fra undervisning og efteruddannelse til lærepladser samt ur-teknik. Skolen vil sende en rigtig invitation senere. Klaus Heine Helstrand, uddannelseschef på ZBC Ringsted. Urmagerskolen under ombygning. 7
Ordblind snuppede Publikumsprisen Der var store smil og blanke øjne, da optometrist Jeanett Febæk fra Louis Nielsen Vejen løb med Publikumsprisen ved Årets Erhvervsakademipraktik 2023 i København. Som ordblind har hun nok haft behov for lidt større forståelse og tålmodighed i sin praktiktid end andre, og det ville hun gerne takke praktikpladsen for. Tekst: Britt Esrom | Foto: Mikkel Berg Pedersen Optometrist Jeanett Febæk og Louis Nielsen Vejen vandt Publikumsprisen, da Årets Erhvervsakademipraktik 2023 blev afviklet i maj. Den 36-årige optometrist var blandt de otte finalister, som dystede om hovedprisen, Årets Erhvervsakademipraktik. Jeanett Febæk rystede ikke på hånden, da hun i sin tid valgte at indstille sit tidligere praktiksted, der i dag er hendes arbejdsplads. ”Jeg er ordblind, og jeg er engang blevet testet til at læse og skrive som en elev i 5. klasse, så jeg vidste, at jeg havde ekstra brug for hjælp på uddannelsen og i praktikken. De muligheder fik jeg hos Louis Nielsen Vejen, og det ville jeg gerne sige tak for,” fortæller Jeanett Febæk, som blev færdiguddannet i februar. Holdte studievalg hemmeligt Det var ikke givet, at Jeanett Febæk skulle gennemføre et studie. Manglende hjælp og støtte har nemlig tidligere fået hende til at opgive uddannelsen til hhv. sygeplejerske og social- og sundhedsassistent, siger hun. ”Derfor fortalte jeg heller ikke nogen, at jeg søgte ind på optometristudiet. Ikke engang min familie eller kæreste vidste noget, for jeg var klar over, at det ville blive en stor udfordring, og jeg var bange for endnu et nederlag.” Men sådan endte det som bekendt ikke. I dag tildeler hun også Erhvervsakademi Dania en stor del af æren for, at hun ikke droppede ud. ”På dag to af studiet blev jeg screenet for ordblindhed, og det gjorde, at jeg bl.a. fik tilbudt en læsevejleder, forskellige hjælpemidler og ekstra tid til eksaminer.” Skyldte flere at fuldføre Jeanett Febæk tilføjer, at de gode takter fortsatte under praktikken, hvor hun kun oplevede at blive mødt med forståelse og tålmodighed. ”Det var ingen sure miner, når jeg f.eks. skulle lave en synsprøve ved akut opståede øjensygdomme, hvor det var nødvendigt med ekstra undersøgelser, og hvor man også skulle skrive sammen med kædens øjenlægenetværk,” fortæller Jeanett Febæk og fortsætter: Hvad er Årets Erhvervsakademipraktik? Det er en national konkurrence, hvor otte finalister hvert år dyster om prisen for landets bedste match mellem praktikant og praktikvirksomhed. Finalisterne kommer fra ét af landets otte erhvervsakademier, der er spredt på 26 byer i Danmark. Blandt de otte erhvervsakademier er Erhvervsakademi Dania og KEA, hvor man kan studere til optometrist. Finalisterne i den nationale konkurrence er de lokale vindere på de enkelte erhvervsakademier. I år havde 256 praktikanter indstillet deres praktiksteder. I hovedkonkurrencen dyster man om tre priser: Årets Erhvervsakademipraktik, Juryens Specialpris og Publikumsprisen. 8
Jeanett Febæk med chefoptiker Sebastian Boye Scheel fra Louis Nielsen Vejen. 9
”Man kan godt være superdygtig til noget, selvom man ikke lige staver korrekt, og jeg håber, at jeg kan være med til at være øjenåbner for andre ordblinde, der gerne vil tage en uddannelse.” De 8 finalister • Brillekæden Louis Nielsen Vejen – indstillet af Jeanett Febæk, optometrist, Erhvervsakademi Dania i Randers. • Sweco Architects – indstillet af Simone Pihl Eriksen, bygningskonstruktør, Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. • Butikskæden Normal – indstillet af Sofie Amalie Jonassen, finansbachelor, Erhvervsakademi Aarhus. • Martinsen Rådgivning & Revision, Vejen – indstillet af Phillip Jacobsen Buhl, finansøkonom, IBA Erhvervsakademi Kolding. • Tøjfabrikken Rodinia, København NV – indstillet af Peter Spore og Jon Opperman, automationsteknolog, KEA – Københavns Erhvervsakademi. • Entreprenørfirmaet Holbøll, Næstved – indstillet af Jonas Friis, bygningskonstruktør, Zealand Sjællands Erhvervsakademi. • Nykredit Storkunder København – indstillet af Sofie Møller Rusbjerg, finansbachelor, Cphbusiness i København. • Det digitale bureau Twoday Co3, Herning – indstillet af Tina Rønn Kobberholm, multimediedesign, Erhvervsakademi Midtvest i Herning. om hun var interesseret i et job, når hun blev færdig. Hun takkede ja og begyndte derfor som fuldtidsansat dagen efter, at hun kunne kalde sig optometrist. ”Vi har et virkelig godt fællesskab, og jeg føler, at mine kolleger er min anden familie. Samtidig tror jeg, at de måske oplever mig som den manglende puslespilsbrik, fordi jeg kommer med mere specifik viden om f.eks. øjensygdomme og øjensundhed.” Jeanett Febæk under præsentationen af, hvorfor hun havde nomineret sin praktikplads. Med Publikumsprisen fulgte også en check på 5.000 kr., og hun og kollegerne har allerede talt om, hvad der skal ske med pengene. ”Vi vil gerne ud og spise i Esbjerg og nok også se noget stand-up,” fortæller Jeanett Febæk. Juryens Specialpris gik til detailkæden Normal, som havde haft en finansbachelor fra Erhvervsakademi Aarhus i praktik, mens Årets Erhvervsakademipraktik gik til tøjfabrikken Rodinia Generation, som havde en automationsteknolog fra KEA i praktik. ”De har også kun været forstående, hvis der indimellem har sneget sig stavefejl ind i forbindelse med min journalføring.” Indimellem har Jeanett Febæk taget sig i at reflektere over, hvorfor folk har været så hjælpsomme, mens hun studerede. ”Derfor følte jeg også, at det ikke kun var mig selv, som jeg skyldte at fuldføre uddannelsen. Det var også alle de søde mennesker, jeg mødte på vejen.” Den manglende brik Jeanett Febæk havde ikke været mange måneder i praktik, før hun blev spurgt, 10
Torsdag d. 29. juni 2023 tog 16 urmagerlærlinge deres afgang fra Den Danske Urmagerskole i Ringsted. Det blev fejret med den traditionsrige middag for de nyudklækkede urmagere, deres familier, mestre, skuemestrene og lærerne fra skolen. Jacob Høy Henriksen afsluttede med årgangens bedste svendeprøveresultat. Rune Bakkendorff fra Urmagernes Arbejdsgiverforening og Jesper Vissing fra Urmagernes Fagforening var skuemestre ved urmagernes svendeprøve. Juni 2023 • Andreas Eg Tanghøj Toft, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Andreas Overgaard Kristiansen – Metropol Ure & Smykker, Viborg • Asmus Søderlund Breitenbach, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Brede Lægreid – Urtjenesten, Oslo • Casper Brunstad, Strøgets Ure-Guld, København • Jacob Høy Henriksen, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Janick Kaae Dahl, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Jasmin Anna Elm Hansen, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Jimmy Duong, Bidstrup Ure, Vanløse • Johannes Andersen Vad, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Kasper Busch Søvndal, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Martin Stobbelaers Jensen, ZBC – Den Danske Urmagerskole • Mathias Dreier Christiansen, Sct. Nicolaj Ure ApS, Vejle • Nicolai Mørkholt Madsen, Urmagerens Værksted, Aarhus • Peter Sonne Aaskilde, Tranberg Ure, Frederiksberg • Tobias Lundegaard, Klarlund A/S, København Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne ønsker de 16 urmagere tillykke med afslutningen på uddannelsen til urmager. Jacob Høy Henriksen afsluttede med bedste svendeprøveresultat. Sommerens nye urmagersvende 2023. Tillykke til 16 nye urmagersvende 16 urmagerlærlinge afsluttede deres uddannelse fra Den Danske Urmagerskole i Ringsted ved skoleårets afslutning i juni måned. De blev fejret på behørig vis torsdag d. 29. juni. 11
ARBEJDSMILJØ Din kollega kan øge arbejdsglæden Har du ondt i arbejdsglæden? Så skyldes det muligvis dine kolleger. For ifølge en ekspert i arbejdsmiljø er kollegerne nemlig afgørende for arbejdsglæden. Her fortæller han til fagbladet TID&SYN, hvordan kolleger og arbejdsglæde hænger sammen. Tekst: Britt Esrom Hvor stor betydning har kollegerne for din arbejdsglæde? Afgørende betydning, fortæller foredragsholder og inspirator, Jon Kjær Nielsen. Han har beskæftiget sig med arbejdsglæde, arbejdspladskultur og engagement blandt medarbejderne i flere år, og stort set alle undersøgelser på området peger i samme retning. ”De viser, at kollegaskab har stor betydning for arbejdsglæden. Der er endda chefer, som er så heldige, at deres medarbejdere ikke smutter, fordi medarbejderne har det godt sammen,” siger Jon Kjær Nielsen. Ifølge ham er det gode kollegaskab helt grundlæggende kendetegnet ved, at medarbejderne har det så godt sammen, at de glæder sig til at se hinanden. ”Man hygger sig ganske enkelt i hinandens selskab, og man kan grine sammen. Det gode kollegaskab er også kendetegnet ved, at man har hinandens rygge i pressede situationer.” Lær kollegaen at kende Men det gode kollegaskab spirer dog ikke frem af sig selv. Det kræver først og fremmest, at rammerne er til stede, og det er ledelsens ansvar, fastslår Jon Kjær Nielsen. Dernæst kræver det, at medarbejderne lærer hinanden at kende på et dybere plan. ”Der skal noget menneske på, som jeg plejer at sige. Det handler om at kende navnene på hinandens partnere, ægtefæller og børn, og det handler om at vide, hvad kollegerne beskæftiger sig med i fritiden, og hvor de skal på ferie.” Jon Kjær Nielsen tilføjer, at sociale aktiviteter på jobbet er en gave, fordi de ryster medarbejderne sammen, men som kollega kan man også selv tage teten, lyder det. ”Det kan være så lavpraktisk som at tage ud at spise eller på café med kollegerne. Det væsentlige er, at man er sammen om noget andet end arbejdet.” Dårlige kolleger smitter Såvel som gode kolleger kan tilføre energi, kan dårlige kolleger suge energi. For nogle år siden var Jon Kjær Nielsen med til at udføre en undersøgelse, der viste, at brok på arbejdspladsen er én af de kilder, der giver det største hak i tuden på arbejdsglæden. ”Følelser er enormt smitsomme, så hvis en kollega hælder vand ud af ørerne, vil det også påvirke de øvrige i medarbejdergruppen,” siger foredragsholderen. Han tilføjer, at coaches og terapeuter plejer at tale om, hvad der er inden for en persons kontrolcirkel. ”Det er vigtigt, at arbejdspladser prioriterer arbejdsglæde, for den kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Lige såvel som man fokuserer på, hvordan man kan øge salget, bør man også fokusere på, hvordan man kan øge trivslen.” 12
Jon Kjær Nielsen mener, at gode kolleger er altafgørende for arbejdsmiljøet. ARBEJDSMILJØ Hvem er Jon? Jon Kjær Nielsen er uddannet civilingeniør fra DTU, hvor han skrev speciale i ledelses- og organisationsudvikling. Han har arbejdet med at skabe bedre arbejdspladskultur og arbejdsforhold i forskellige brancher, bl.a. i IT-branchen, sundhedssektoren og hos produktionsvirksomheder. Læs mere om Jon Kjær Nielsen på hans hjemmeside https://jon.dk ”Det er umuligt at kontrollere, hvilken kunde der kommer ind i butikken, men man kan godt bestemme sig for, hvordan man vil reagere på en besværlig kunde. Vælger man en positiv tilgang, kan man måske endda lykkes med at smitte kunden med sit humør.” Når arbejdsglæden er fraværende I nogle tilfælde er arbejdsglæden fraværende, på trods af gode kolleger. Hvis det er tilfældet, skal man tage det alvorligt, fortæller Jon Kjær Nielsen. ”Det kan være en god ide at sætte en deadline for sig selv, hvor man bruger tiden til at finde ud af, om den manglende arbejdsglæde er forbigående eller ej. Siden kan man spørge sig selv, hvad der er galt. Er det en dårlig kultur? En dårlig stemning? Eller måske understimulering?” Når problemet er identificeret, er næste skridt at se på, om man selv kan påvirke situationen. ”Hvis det f.eks. handler om understimulering, kan man jo tage en snak med chefen og høre, om man kan få mere ansvar. Handler det om, at man har for stor belastning, kan man jo tage en snak om, hvorvidt man kan slippe for nogle opgaver.” ”Indimellem kan man jo også have en dårlig dag. Det skal der også være plads til, for det er vigtigt at anerkende sine følelser. Men det er også vigtigt at informere sine kolleger om det, så de ved, hvorfor man måske er kort for hovedet.” 13
Tekst: Britt Esrom Renlighed er afgørende. Der er ingen rysten på hånden, når Jesper Vissing rangordner parametrene, som han kigger efter i forbindelse med svendeprøver. ”For når uret er rent, går det også godt på sigt. Alt glider generelt bedre, når delene er rene, og dermed har man også allerede elimineret én fejl og skal ikke fejlsøge i øst og vest,” siger Jesper Vissing, som er urmagersvend og skuemester. Den 38-årige urmager har været skuemester siden 2018, og dermed har han haft et medansvar for at sikre en vis standard for landets urmagersvende. ”Jeg sætter indirekte et præg på uddannelsen qua min erfaring og mine samtaler med lærerne, hvor de får mulighed for at høre, hvad man lægger vægt på ude i virkeligheden. Samtidig føler jeg, at jeg kan give noget tilbage til faget og branchen.” Skuemestre gik på hold sammen Men faktisk var det ikke hvervet som skuemester, som urmageren oprindeligt havde lagt billet ind på. Tilbage i 2018 var han nemlig faldet over et opslag fra Den Danske Urmagerskole, hvor de søgte censorer til grundforløbet, fortæller han. ”Det endte med, at jeg tog over på skolen for at gennemgå prøverne på forløbet, og senere blev jeg spurgt, om jeg ville være skuemester.” Når Jesper Vissing er skuemester, sker det i en konstellation, hvor der altid er en repræsentant for svendene samt en repræsentant for arbejdsgiverne. I konstellationen indgår også faglæreren, som havde eleverne i tiden op til svendeprøven. Jesper Vissing kører typisk parløb med urmagermester Rune Hjorth Bakkendorff, som han kender særdeles godt. ”Vi gik på samme årgang på uddannelsen, og vi har også boet sammen på skolehjemmet. Vi er stadig venner i dag og ser hinanden privat.” Går i gang kl. 8 I år har Jesper Vissing været af sted som skuemester to gange, senest i slutningen af juni. Det var en ekstraordinær stor årgang, og derfor var der afsat to dage til bedømmelsen. Normalt strækker bedømmelsen sig kun over en enkelt dag. ”Vi begynder kl. otte om morgenen, og så tager vi typisk tre ure ad gangen. Vi går helt metodisk til værks, og vurderingen sker på baggrund af fastlagte kriterier. Når vi er færdige med de første tre ure, så taler vi om dem, og så tager vi de næste tre og så fremdeles,” fortæller Jesper Vissing. Han tilføjer, at skuemestrene som regel bruger de første par timer på at finde hinanden. ”Derfor er de første karakterer også altid de sværeste, for opgaverne ændrer sig fra gang til gang, og vi skal lige finde niveauet på baggrund af opgaverne.” Intense timer for skuemesteren Jesper Vissing blev udlært i 2013, og i dag arbejder han på værkstedet hos Vibholm Guld & Sølv. Tidligere har han bl.a. været hos Knud Pedersen og Uhrmageriet. ”Svendeprøven er noget ganske særligt. For nogle af eleverne giver prøven dem mulighed for at rejse sig fra et svingende niveau, mens andre elever formår at krølle sig helt sammen.” – En ære at være skuemester Urmagersvend Jesper Vissing har været skuemester siden 2018, og dermed er han med til at sikre næste generation af urmagere. Indimellem støder han på branchekolleger, der undrer sig over, at han gider, som de siger. Men for Jesper Vissing giver det god mening. 14
Selv husker han tydeligt sin egen svendeprøve, og i dag er han også meget opmærksom på at udøve en grundig og fair bedømmelse. ”Svendeprøven er jo kulminationen på fire års uddannelse, og man sidder på en måde med ansvaret for elevernes fremtid. I hvert fald hvis man har en elev, der ligger på vippen til ikke at bestå.” For eleverne er bedømmelsen selvfølgelig nervepirrende at vente på. Ikke mindst fordi der er tradition for, at de først får den på aftenen, hvor de og familierne er inviteret til middag og fejring på skolen. Hvordan foregår svendeprøven? En svendeprøve forløber over fire dage, og den varierer fra gang til gang. Dog skal eleverne altid løse opgaver, der involverer følgende ure: 1) Store ure, typisk stueure, 2) Specialure, typisk lommeure, 3) Mekaniske armbåndsure, 4) Elektroniske armbåndsure. Eleverne har otte timer til rådighed hver dag i løbet af de fire dage. Der er altid en ekstern tilsynsførende til stede på værkstederne, som f.eks. udleverer reservedele. Jesper Vissing ser det som en stor ære at være skuemester. ”Det gør også arbejdet med bedømmelsen intens, for når først vi er blevet færdige, skal skolen i gang med en masse papirarbejde, og alt skal helst være klar, når gæsterne kommer.” Blåstempling af evner Efter flere år som skuemester er Jesper Vissing faldet vældigt godt til i rollen, og med tiden er han også blevet mere fleksibel, siger han. ”I begyndelsen havde jeg en tendens til at stille samme høje krav til eleverne, som man stiller til erfarne urmagersvende ude på værkstederne. Men det går jo ikke, og når jeg i dag ser et ur, hvor jeg undrer mig over noget, så spørger jeg altid, om eleven havde nogle særlige udfordringer undervejs.” Jesper Vissing ser det som en stor ære at være skuemester. Så stor, at han ved sin seneste jobsamtale gjorde det klart, at han ville have fri, når han skulle være skuemester. ”Det er et privilegium at være med til at sikre den næste generation af urmagere. Det er noget, jeg er stolt af. Jeg føler også, at det er en blåstempling af mine evner som urmager, hvor andre synes, at jeg er dygtig nok til at bedømme svendeprøver.” 15
GENERALFORSAMLING I OPTIKERAFDELING VEST Stor tilslutning til generalforsamling 67 medlemmer deltog på generalforsamlingen i Optikerafdeling Vest, der fandt sted i Djurs Sommerland d. 18. juni. Det samlede antal deltagere sneg sig dog helt op på 277, fordi medlemmerne havde mulighed for at invitere de nærmeste med. Mens familier og venner blev sluppet løs i parken, begyndte medlemmerne dagen på generalforsamlingen. Tekst: Britt Esrom Antallet af deltagere var flerdoblet på årets generalforsamling, der fandt sted i Djurs Sommerland. For mens der blot deltog fem medlemmer, foruden bestyrelsen, forrige år, var deltagerantallet helt oppe på 67 i år. Det glædede formand Jesper Nørgaard sig over, da han indledte bestyrelsens beretning. Samtidig opfordrede han alle medlemmer til at komme med indspark og forslag til arrangementer. ”For 20 år siden deltog jeg på et hovedbestyrelsesmøde, hvor jeg skulle præsentere mig selv. Dengang sagde jeg, at grunden til, at jeg ville deltage i bestyrelsesarbejdet, var, at jeg ville se, om vi fik noget for pengene. Her 20 år efter kan jeg bekræfte, at det gør vi,” lød det. Han sammenlignede medlemskabet hos fagforeningen med medlemskabet i et fitnesscenter: ”Det er dem, der møder op, som får mest for pengene. Så kom endelig med forslag og deltag i vores foredrag og medlemsmøder.” Populære medlemsmøder Dernæst fortalte Jesper Nørgaard om nogle af de arrangementer, der var blevet afviklet siden sidst. ”Vi har bl.a. haft medlemsmøder om neurologiske sygdomme, øjen- og ansigtsproteser samt hornhindedystrofier og -transplantation.” Formanden fortalte også om muligheden for at få tilskud til at deltage via Optikernes Kompetencefond. ”Hvis I har brug for hjælp til det, så ring til vores hovedkontor, hvor Anette Pedersen og Dorthe Kallehauge, samt vores nye faglige sekretær, Charlotte Bennet, sidder klar til at hjælpe.” Aktiviteter i bestyrelsen Jesper Nørgaard rundede beretningen af med at fortælle, at bestyrelsen afholder mindst fire møder om året og desuden hjælper med at afvikle OPTOMETRIKONFERENCE samt planlægge medlemsmøder. ”Vi repræsenterer også vores afdeling i Urmagernes og Optikernes hovedbestyrelse, Danias Uddannelsesudvalg og Optikernes Kompetencefond,” fortsatte han. Til sidst takkede han alle bestyrelsesmedlemmer, revisorer, suppleanter og hovedbestyrelsen for godt samarbejde. Hvor kan jeg læse referatet? Var du forhindret i at deltage på generalforsamlingen? Så skriv til Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne på uol@forbundet.dk, så sender vi referatet, der også har juridisk gyldighed. Jesper Nørgaard, som er formand for Optikerafdeling Vest, aflægger beretning. 16
GENERALFORSAMLING I OPTIKERAFDELING VEST Årets regnskab Kasserer Anne-Marie Kruse Svendsen fremlagde årsregnskabet for 2022, der bl.a. viste, at sidste års resultat gav et lille overskud på 30.554 kroner. Der var kommet 143.714 kroner ind via kontingenter fra medlemmerne, og sidste års generalforsamling og medlemsmøder tegnede sig for en udgift på 92.932 kroner. Udgifter til administration, bestyrelsesmøder samt gaver til mærkedage, folk der kommer til skade, får børn eller fejrede runde fødselsdage endte på 20.228 kroner. Indestående på afdelingens konto pr. 31. december 2022 lød på 368.703 kroner. Regnskab og budget er gennemgået og godkendt af revisor Michael Hornslet. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. Valg til tillidsposter Sådan fordelte posterne sig efter valgene på årets generalforsamling. • Anne-Marie Svendsen blev genvalgt som kasserer. • Marie Louise Bak blev genvalgt som bestyrelsesmedlem. • Mark Strands Sørensen blev genvalgt som suppleant. • Sara Westphall blev genvalgt som suppleant. • Ariana Ghafouri blev genvalgt som suppleant. • Michael Hornslet blev genvalgt som revisor. • Jette Nielsen blev valgt som revisorsuppleant. Den genvalgte kasserer, Anne- Marie Svendsen, inviterede desuden andre medlemmer til at melde sig ind i det faglige arbejde. ”Afdeling Vest er ikke en lukket fest, så hvis nogen har lyst til at stifte bekendtskab med bestyrelsesarbejdet, så opretter vi gerne en ekstra suppleantpost eller to,” lød det. Formand for Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Anette Pedersen, fortæller om arbejdet det forgangne år. Kasserer Anne-Marie Kruse Svendsen fremlægger afdelingens regnskab. Spørgsmål og indlæg fra salen Anette Pedersen: Ja, man foretog en vedtægtsændring fra ’Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning’ til ’Fagforening’. Er det rigtigt forstået, at man ændrede navnet fra ”landssammenslutning” ved sidste delegeretmøde? KOMMENTAR Anette Pedersen: Fagforeningen og skolerne har en bøn til alle om at forsøge at rekruttere nye kolleger, måske kunder der virker interesserede i optik – også en opfordring herfra om, at vi skal huske at være ordentlige og imødekommende over for praktikanter og elever. KOMMENTAR Telefonen bliver altid taget på hovedkontoret, og man får hurtig hjælp, når man har behov. Stor ros! 17
OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB Da optometri rykkede ind på universitet Til september begynder den 10. årgang på studiet Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. Uddannelsesleder og professor Jesper Hjortdal var én af hovedkræfterne bag overbygningen, der ifølge ham er en succes, selvom man sjældent optager de 25 studerende, som der er plads til pr. år. Tekst: Britt Esrom Det var forskellige strømninger i tiden, der formede ideen til overbygningen i Optometri og Synsvidenskab. Størst betydning fik omlægningen af uddannelsen til optometrist, der i 2007 blev til en professionsbachelor. Det fortæller Jesper Hjortdal, som er uddannelsesleder, professor og lektor på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet samt øjenlæge ved Aarhus Universitetshospital. ”I forbindelse med omlægningen reviderede man studieordningerne på hhv. Erhvervsakademi Dania – Optikerhøjskolen og KEA. Det betød, at sundhedsvidenskab kom til at spille en større rolle, mens det håndværksmæssige blev nedtonet i forhold til den oprindelige erhvervsuddannelse.” Drivkræfterne bag overbygningen i Optometri og Synsvidenskab var professorerne Jesper Hjortdal selv og kollegaen Toke Bek samt Aarhus Universitet. De var inspireret af, hvordan andre sundhedsfaglige professioner havde haft held med at udvikle overbygninger, f.eks. for sygeplejersker. ”Vi gik derfor i gang med at belyse om andre, som beskæftigede sig med optometri, også syntes om ideen, og vi spurgte dem, som skulle aftage kandidaterne, om deres ønsker til uddannelsen, og hvad de lagde vægt på i forhold til viden og kompetencer.” Jesper Hjortdal tilføjer, at man også undersøgte, om de potentielle arbejdsgivere overhovedet var interesseret i at ansætte kandidaterne. Spænding før studiestart Jesper Hjortdal og Toke Bek fik positive tilbagemeldinger og forslag til kandidatuddannelsen og efter flere års arbejde med at udvikle, og få godkendt uddannelsen, kunne de endelig byde velkommen til første hold i september 2014. ”Vi havde været ude og holde foredrag på både Dania og KEA, men vi var 18
OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB Jesper Hjortdal er én af hovedkræfterne bag kandidatuddannelsen i Aarhus. 19
OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB alligevel spændte på, om der var nogen, som ville søge ind, da der jo er tale om et lille fagområde, men der var jo heldigvis fin interesse for overbygningen.” Interessen for at læse videre er stadig intakt, og i år begynder 10. årgang således. Jesper Hjortdal forklarer, at Optometri og Synsvidenskab er forankret på to forskellige institutter ved Aarhus Universitet. ”Halvdelen af undervisningen er forankret på Klinisk Institut, hvor medicinstuderende også studerer, mens den anden halvdel, der består af en del metodefag, er forankret på Institut for Folkesundhedsvidenskab, hvor vores studerende bl.a. studerer sammen med sygeplejersker og ergoterapeuter.” Selvstudium og talforståelse Han fastslår samtidig, at overbygningen er en fuldtidsuddannelse, der er normeret til 40 timer om ugen. ”Knap 20 timer går til forberedelse og selvstudium, mens de sidste 20 timer er undervisning. Det er ikke en uddannelse, man får, men en uddannelse man tager. Man skal også være opmærksom på, at man skal have en vis talforståelse, da der indgår en del statistik og biostatistik på uddannelsen.” For Jesper Hjortdal er det vigtigt at afstemme forventninger med potentielle ansøgere. Ikke for at skræmme folk væk, men for at forhindre frafald. ”Studiet er dimensioneret til 25 studerende, og kun en enkelt gang har ansøgertallet været over 25. Normalt har vi 15 – 20 studerende på studiet, og dertil skal vi forvente et frafald på omkring 15 – 20 procent. Derfor gør vi en indsats for at forventningsafstemme, når vi er ude og fortælle om studiet, så man ved, hvad man går ind til.” Kan hjælpe øjenlæger Uddannelseslederen er ikke bange for, at studiet hænger i en tynd tråd, selvom man kun en enkelt gang har optaget 25 studerende. Det skyldes ifølge Jesper Hjortdal, at uddannelsen er unik, sikrer mulighed for dansk videreuddannelse af optometrister på internationalt niveau, og at der er stor mangel på øjenlæger herhjemme. ”Uddannelsen er ikke dyr at drive, og universitetet vil formentlig ikke spare mange penge ved at nedlægge studiet, fordi der er et betydeligt undervisningsfællesskab med andre sundhedsvidenskabelige uddannelser.” Uddannelseslederen ser også for sig, at kandidaterne i fremtiden vil kunne afhjælpe lidelser som tørre øjne eller hjælpe med at kigge på AMD-billeder i samarbejde med øjenlæger. ”I mit team på øjenafdelingen har vi i dag fem optometrister ansat, der bl.a. laver forundersøgelser på patienter med behov for øjenoperationer, følger patienter med keratoconus, udfører kontroller og tilpasser specielle kontaktlinser til patienter med særlige behov.” Nogle af optometristerne laver også behandling for efterstær med laser, tilføjer han. Får job hos øjenlæger og på øjenafdelinger Ifølge Jesper Hjortdal tyder det også på, at kandidaterne især får arbejde inden for det kliniske område. Omkring 25 – 30 procent arbejder hos praktiserende øjenlæger eller på øjenafdelinger. ”Af dem, der bliver færdige i år, har vi allerede ansat to ved Aarhus Universitetshospital,” siger professoren. Ca. 20 procent får job i en slags specialiststillinger hos nogle af de store optikerkæder eller ved synscentraler eller på kommunikationscentre. De resterende ender typisk ude i optikerbutikkerne som en slags lokal specialist, siger Jesper Hjortdal. ”De har måske ansvar for at fortolke nethindebilleder, synsfeltundersøgelser, anvender spaltelamper med større sikkerhed og fortolker billeder af hornhindens facon, og så står de måske også for mere generel kvalitetskontrol.” Nye kursuselementer for ortoptister For to år siden lavede man en revision af studieordningen. Meget viste sig at være i orden, men der var også et enkelt område, der krævede særlig opmærksomhed, siger Jesper Hjortdal. ”Vi fik et ønske fra Glostrup (Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, red.) omkring ortoptister, der også er kendt som skeleterapeuter. Dem, som findes nu bliver jo ældre og går snart på pension, og derfor ville man gerne have mere relevant undervisning i Danmark på området.” Ønsket har i dag ført til, at man på kandidaten har opjusteret kursuselementer møntet på optometrister, der skal varetage opgaver som ortoptister. ”Det betyder ikke, at man er fuldt uddannet ortoptist efter kandidatuddannelsen, men hvis man efter studiet arbejder ét år under kvalificeret ortoptisk supervision, så erhverver man kompetencer som beskrevet af den europæiske sammenslutning af ortoptister (OCE)”. 20
14 nye kandidater fra Aarhus Universitet Tirsdag d. 27. juni 2023 blev 14 nye kandidater færdige med uddannelsen i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. Sidste år dimitterede 9 personer fra den videregående uddannelse, der hører hjemme på Aarhus Universitet. Også i år blev der afholdt en festlig dimission i aulaen på universitetet for dimittenderne. Festlighederne var dog ikke kun forbeholdt kandidaterne fra Optometri og Synsvidenskab, men derimod dimittender fra samtlige uddannelser under Institut for Folkesundhedsvidenskab. De blev fejret med taler, navneopråb og en reception. Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne ønsker alle 14 nye kandidater i Optometri og Synsvidenskab tillykke med uddannelsen. 21
OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB Her er de i dag Fagbladet TID&SYN har talt med tre kandidater, som var blandt de første til at læse Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. De fortæller, hvor lykkelige de var for at blive optaget på studiet, og hvordan overbygningen har åbnet mange døre i deres arbejdsliv. Christina EckmannHansen, 33 år Hvorfor søgte du ind på uddannelsen? Jeg havde en trist oplevelse, da jeg arbejdede i butik med en chef, som ikke var uddannet optometrist. En dag havde jeg en ældre kunde med meget grå stær. Det stod klart, at jeg ikke kunne gøre meget for hende, og derfor gik jeg til min chef og sagde, at jeg ville sende kunden Tekst: Britt Esrom til øjenlægen. Min chef svarede, at ældre mennesker som hende sandsynligvis ikke ville gå til øjenlægen og alligevel ville komme tilbage om to uger og købe brillerne, så jeg skulle bare sælge hende brillerne nu. Det blev jeg meget oprørt over. Jeg har altid taget min faglighed alvorligt og haft et ønske om at hjælpe mennesker gennem mit fag. Samme år, som jeg blev færdig som optometrist på bacheloruddannelsen, blev kandidaten på Aarhus Universitet oprettet, og jeg valgte at søge ind med det samme. Det har jeg ikke fortrudt på noget som helst tidspunkt. Hvor er du i dag? Jeg er i gang med min ph.d.-afhandling ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme om Kjers synsnervesvind. Den skal forhåbentlig afleveres til juli (interviewet blev foretaget medio maj, red.). Ved siden af forskningsstudierne udfører jeg elektrofysiologiske undersøgelser og hjælper til som koordinator for diverse behandlingsforsøg. Senere har jeg planer om at søge midler til en postdoc (videre forskning efter ph.d.-graden, red.), fordi jeg stadig har så mange spændende data, som jeg vil have publiceret og delt med verden. Pernille Lindhardt Steiness, 35 år Hvorfor søgte du ind på uddannelsen? Jeg har altid interesseret mig for det kliniske aspekt inden for mit område, 22
OPTOMETRI OG SYNSVIDENSKAB I dag arbejder jeg på hovedkontoret i Gug ved Aalborg som Optical Service Advisor og klinisk fagspecialist, der er en meget alsidig stilling. Jeg har bl.a. været med til at udrulle vores synsfeltscreenerprojekt, der involverer en maskine, som kan screene for mistanke om grøn stær. Jeg yder også support til vores butikker ved tvivl om kliniske spørgsmål. Jeg bliver også brugt som fagspecialist, når PR-afdelingen udsender pressemeddelelser om, hvordan vi har været med til at opdage øjensygdomme eller reddet synet for en patient. Ruhan Aydin, 38 år Hvorfor søgte du ind på uddannelsen? Jeg kan godt lide at udvikle mig fagligt, og jeg har altid haft et ønske om at gå den kliniske vej. Derfor ville jeg gerne opdyrke en særlig faglig kompetence efter professionsbacheloren. Det havde også betydning for mig, at de skæve arbejdstider i butik passede dårligt med familielivet med mand og to små børn. Jeg læste i fagbladet TID&SYN, at Aarhus Universitet ville oprette kandidatuddannelsen Optometri og Synsvidenskab, og jeg besluttede mig straks for at søge ind. Min mand har altid støttet så da jeg hørte om kandidaten, var det oplagt for mig at søge ind. På dét tidspunkt ville jeg gerne arbejde hos en øjenlæge eller på en øjenafdeling, og jeg så kandidaten som en mulighed for at øge mine muligheder. Da det var første gang, at uddannelsen skulle afvikles, var jeg meget spændt på, om den overhovedet ville blive oprettet. Måske fik de for få ansøgninger? Det kunne også være, at de fik så mange ansøgninger, at der ville blive kamp om pladserne. Derfor ringede jeg faktisk til universitetet før ansøgningsfristen for at høre, hvor mange ansøgninger de havde fået. Heldigvis havde de fået nok ansøgninger til at oprette uddannelsen. Hvor er du i dag? Det viste sig svært at få job hos en øjenlæge eller på en øjenafdeling, muligvis fordi folk dengang var i tvivl om, hvad de kunne bruge os kandidater til. Vi var jo første årgang. Derfor fik jeg i begyndelsen job som almindelig optometrist hos Louis Nielsen. På baggrund af min overbygning fik jeg dog en rolle som en slags specialist, som mine kolleger kunne gå til, når de f.eks. skulle have hjælp til fundusbilleder. Nogle måneder senere søgte jeg en stilling som klinisk fagspecialist i Louis Nielsens Produkt Team, som jeg fik. mig, så han og børnene flyttede med til Aarhus, da jeg blev optaget. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt at læse videre. Hvor er du i dag? Allerede mens jeg skrev mit speciale, blev jeg tippet om en ledig stilling på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme. De søgte en medarbejder til Glaukom-teamet. Jeg søgte stillingen, og jeg har været på afdelingen lige siden. I dag fordeler jeg min arbejdstid på to faglige teams, hhv. Glaukom og Katarakt. Jeg er tre dage på Glaukom-teamet og to dage på Katarakt. Det er rart med lidt afveksling. Jeg sidder primært med ansvaret for operationskontroller efter glaukom- og kataraktkirurgi, forundersøgelser, efterstærsbehandling og suturfjernelse med laser. 23
Optiske drømme i Berlin KEA-studerende fra 2. semester var i april på studietur i den tyske hovedstad, Berlin. Der var både fokus på det faglige og sociale på det fire dage lange ophold i storbyen. De to studerende, Jaime Hellqvist og Ida Lindquist, har skrevet denne tekst om oplevelsen. Tekst: Jaime Hellqvist og Ida Lindquist | Foto: Jaime Hellqvist og Lars Bo Delkus Solen står højt på himlen, luften summer af forår og den multikulturelle by oser af liv. En masse oplevelser venter forude for de unge, sprudlende optometri-studerende. De studerende griner, snakker og pjatter. Aftalen er at besøge Berliner Hochshule für Technik, der er den tyske skole for optometri. Efter en velkomst ved rektor og gennemgang af studiets opbygning, fik vi en rundvisning på skolens klinikfaciliteter af studerende på 4. semester. På skolen hørte vi om en meget interessant mulighed: vi har som danske studerende mulighed for at tage en master i Berlin efter endt studie. Masteren tager halvandet år og foregår på tysk. En unik mulighed for dem, der vil tage en ekstra overbygning på uddannelsen. På museum og hos Mykita Næste dag besøgte vi Science Center Spektrum, et “levende” videnskabsmuseum. Spektrum kan beskrives som en legeplads for de teknisk interesserede. Her var der rig mulighed for at røre, prøve og se. På mange måder var besøget en oplevelse, der gav en forståelse for vores uddannelse – i særdeleshed for faget optik. Især var muligheden for at pille ved ting, og se en forandring, med til at give en eminent optisk forståelse. Om fredagen besøgte en håndfuld studerende Mykitas hovedkvarter, en avanceret brilledesignproducent. Her blev de mødt af en meget hyggelig herre ved navn Tobias Witzel, som er ’Head of Retail Operations’. Han var også den ansvarlige for rundturen. Tobias Witzel fortalte kort om Mykitas baggrundshistorie, og at kæden har 14 butikker verden over, bl.a. i Berlin, New York, Paris, Tokyo, Zürich og Barcelona. Helt tæt på brillen De studerende fik en rundvisning på de forskellige etager på Mykitas hovedkontor. Ved start på nederste etage blev der informeret om det materiale, som de benytter sig af ved fremstillingen af deres fleksible metalrammer. Det viste sig, at det metal, som Mykita benytter sig af til deres metalrammer, importeres fra Sverige. De fik en enkelt demonstration af, hvordan fronten og stængerne bøjes til for at få en vis bøjet form af en af ”håndværkerne”, som er ansat i værkstedet. Bagefter gik rundturen fra etage til etage, hvor processens gang blev oplyst. Fra modtagelse af basismateriale til tilretning, reklamationer, kvalitetskontroller og til slut afsendelse til de forskellige kunder. Det var en meget fascinerende og lærerig tur. Både de studerende og Tobias Witzel glæder sig til et nyt besøg. Studietur skabte fællesskab Berlin er også en by, som favner en verden af kulturelle og historiske oplevelser. Flere elever berettede om besøg ved historiske monumenter, værker og På besøg på Berliner Hochshule für Technik, hvor man kan uddanne sig til optometrist. STUDIETUR 24
parker. Også for madinteresserede er byen en oplevelse. Der findes alt fra den traditionelle tyske husmandskost til den internationale madkultur. Studieturen gav et indblik i optikkens verden, og vi formåede absolut også at hygge os. Vi glæder os til at bruge knapt tre år endnu i hinandens selskab på KEA. Det er netop dét, som en studietur skal kunne. Er det ikke? Der var også besøg på Science Center Spektrum, der er et videnskabsmuseum. STUDIETUR 25
STUDIELIV – Jeg har flyttet fokus fra ører og mund til øjne Nanna Lykke Nielsen studerer Optometri på KEA, hvor hun snart starter på 5. semester. Til at begynde med ville hun være høre-talepædagog og gik målrettet efter det, men sådan er det ikke længere. Her fortæller hun om skiftet. Tekst: Britt Esrom Hvad lavede du før, at du begyndte på Optometri? Jeg har altid villet arbejde i et fag med fokus på omsorg, og hvor jeg kan forbedre menneskers livskvalitet. Min mor var social- og sundhedsassistent, så det lå lige for, at jeg skulle være f.eks. social- og sundhedsassistent eller pædagog. Da jeg skulle til at vælge uddannelse faldt mit valg på audiologopædi, der også er kendt som høre-talepædagog. Dengang skulle man have et meget højt gennemsnit for at blive optaget. Det havde jeg ikke, og jeg havde heller ikke nok erfaring til at komme ind via kvote 2. Men jeg fandt ud af, at man kunne få nemmere adgang til audiologopædi, hvis man først tog en pædagoguddannelse, så det valgte jeg at gøre. Jeg tog specialiseringen social- og specialområdet, og i min praktik kom jeg derfor til at beskæftige mig med personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, men det var også i praktikken, at jeg fandt ud af, at det alligevel ikke helt var mig. Der var dårNanna Lykke Nielsen, 29 år • Begynder på 5. semester ultimo august 2023. • Begyndte på KEA i august 2021. • Forventer at være færdiguddannet til februar 2025. • Bor i København. lig normering, og det var meget hårdt psykisk. Jeg skulle bl.a. lære selvforsvar for på forsvarlig vis at kunne berolige udadreagerende personer, og jeg har også oplevet, at en lille pige var ved at dø i mine arme. Jeg stoppede efter to år på studiet. Hvorfor faldt valget på Optometri? I min praktik som pædagog stiftede jeg også bekendtskab med synskonsulenter, så jeg vidste, at man også kunne arbejde med specialområdet som optometrist, og dermed kan jeg stadig komme til at forbedre menneskers livskvalitet. I forhold til mit oprindelige uddannelsesønske, så er optometri også et fag, der vedrører sanserne, men fokus er bare flyttet fra ører og mund til øjnene. Derudover kan jeg stadig bruge meget af det, jeg lærte på pædagoguddannelsen, især inden for specialområdet. Jeg havde faktisk en lærer på pædagogstudiet, der sagde, at alle mennesker kunne have gavn af at tage en pædagoguddannelse. Hvad er det bedste ved Optometri? Jeg kan også rigtig godt lide opbygningen af uddannelsen, hvor vi både går på skole og er ude i praktik. I min første praktikperiode var jeg hos Smarteyes i Valby og på Amager, og det er en helt særlig oplevelse at lave en synsprøve på en patient og få fremstillet et par briller, der hjælper personen til at se bedre. Jeg har haft patienter, som sagde, at de ikke har set så godt i flere år. Hvad har været det mest udfordrende? Det har helt klart været anatomidelen, som vi havde på 1. og 2. semester. Det er meget teoretisk og abstrakt især på 1. semester, hvor det handler om kroppen generelt. På 2. semester 26
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=