1026839 Tid & Syn nr 5_205x260
A R B E J D S L I V E T SOM S EN I OR Tekst: Britt Esrom D et er ikke kun beslutnings- tagere og arbejdsgivere, der ønsker at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Også hos Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne deler man dét ønske, siger formand Anette Pedersen. Ifølge hende kan seniorer nemlig bidrage til at dække en del af behovet for rekrut- tering inden for begge fag, lyder det. ”Der har aldrig været større behov for urmagere og optometrister, end vi ser netop nu. Ledigheden er rekordlav inden for begge fag, og samtidig ser vi en tendens til, at flere urmagere får job uden for faget.” Tilbud om færre timer Fagforeningen ser også, at virksomhe- derne gør en indsats for at fastholde ældre medarbejdere længere tid, siger Anette Pedersen. ”Inden for begge fag har vi eksempler på, at medarbejdere, som enten var gået på pension eller tæt på, får tilbud om at komme ind 8 – 10 timer om ugen og tage fra i et mindre omfang.” Arbejdsgivere diskriminerer heller ikke seniorer, som man ellers har set eksem- pler på tidligere. ”I nedgangstider dukkede der indimel- lem tilfælde op, hvor ældre medarbej- dere f.eks. blev fravalgt i forbindelse med jobsøgning eller opsagt, men det hører vi heldigvis ikke om længere.” Seniorordning kan lette hverdagen Formanden nævner, at der for medlem- mer på overenskomst for urmagere, optometrister og chefoptikere også findes en mulighed, der kan gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet. ”Fritvalgslønkontoen indeholder en seniorordning, der betyder, at man kan købe sig til en fridag om måneden, som jo kan give lidt mere luft i hverdagen,” siger Anette Pedersen og tilføjer, at ordningen kan bruges af medarbejdere, som har fem år tilbage inden pensions- alderen. Mere luft i arbejdslivet Serviceforbundet – Urmagerne og Op- tikerne oplever generelt, at folk gerne bliver længere tid i faget, hvis de får mere luft i arbejdslivet. ”Dvs. hvis de kan gå ned i tid og ikke bliver overdynget med arbejdsopgaver, når de møder ind nogle få timer om ugen. Det betyder også noget, hvis de oplever at få medindflydelse på jobbet,” siger Anette Pedersen. Fagforeningen forventer i øvrigt, at seniorer vil blive et emne under over- enskomstforhandlingerne i 2023. Her ønsker Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne især at skabe bedre vilkår for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø inden for de to fag, siger formanden. ”Hvis man skal kunne arbejde i så mange år, så skal rammerne også være i orden. Det er klart.” Fagforening: Behov for seniorer inden for begge fag Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne mener, at det er nødvendigt at fastholde seniorer længst muligt på arbejdsmarkedet for at dække en del af behovet for rekruttering. Dog er det afgørende, at den enkelte kan holde til det, og at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er i orden, siger formanden. Formand Anette Pedersen ser et behov for at fastholde seniorer på arbejdsmar- kedet, men hun understreger, at vilkå- rene skal være i orden og værdige. Foto: Robert Wengler. 13
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=