1026839 Tid & Syn nr 5_205x260

G EN ER A L F OR SAML I NG I O P T I K ER A F D E L I NG V E S T Næstformand orienterede om det seneste år Jobfest, nye studerende og kommende overenskomstforhandlinger var de store nedslag, da næstformanden for fagforeningen Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne tog ordet på generalforsamlingen. Tekst: Britt Esrom N æstformand for fagforenin- gen, Dorthe Kallehauge, forbandt det gamle år med det nye i sin orientering fra sekretariatet. Hun var stedfortræder for formanden, som afviklede ferie, da generalforsamlingen fandt sted. Dorthe Kallehauge indledte med at fortælle, at det havde været en temme- lig stille periode på Ramsingsvej siden sidste generalforsamling. ”Vi har ikke haft mange faglige sager, men derimod jobfest blandt optometri- sterne. Derfor har vi brugt meget tid på at kigge ansættelseskontrakter igen- nem. De fleste har været OK, men vi ser stadig en del, hvor overenskomsten ikke gælder,” sagde Dorthe Kallehauge og tilføjede, at der også havde været grelle tilfælde, hvor der ikke var oprettet arbejdsmarkedspension. ”Det er simpelthen for dårligt, og i de tilfælde kan vi ikke anbefale, at man tager jobbet.” Pas godt på jer selv og hinanden Næstformanden kom også med en opfordring til at tage godt imod de nye studerende på uddannelserne. 52 stu- derende havde studiestart på Erhvervs- akademi Dania – Optikerhøjskolen, mens 88 var tilmeldt uddannelsen på KEA. ”Når I møder dem ude i butikkerne, så tag rigtig godt imod dem. Vi skulle gerne have dem alle igennem, da der er mangel på optometrister lige nu,” sagde Dorthe Kallehauge og tilføjede, at kun 12 var indskrevet på kandidaten i Optometri og Synsvidenskab ved Aarhus Universitet. Men det er ikke kun de nye studerende, som I skal tage hånd om, fortsatte hun. ”I skal også huske at passe godt på jer selv og jeres kolleger. Der bliver løbet stærkt, men der skal ikke løbes så stærkt, at man bliver syg af det.” OK-forhandling i 2023 Fremtiden i fagforeningen byder på konference, kongres og overenskomst- forhandlinger. Første begivenhed er branchens store optometrikonference i Aarhus, der finder sted i begyndelsen af oktober. Dernæst er der kongres i FH, hvor Serviceforbundet har ca. syv pladser, og til foråret 2023 er der så overenskomstforhandlinger. ”Her skal vi bl.a. have tilrettet overens- komsten, så den passer med de nye barselsregler, der trådte i kraft i august i år. Vi får i øvrigt en del spørgsmål om barsel, men denne gang er det mæn- dene, og ikke kvinderne, som ringer med spørgsmål.” Næstformand Dorthe Kallehauge opfor- drede afslutningsvis alle medlemmer til at indsende forslag til de forestående overenskomstforhandlinger. Dorthe Kallehauge orienterede om det forgangne år i Serviceforbundet – Urma- gerne og Optikerne. 20

RkJQdWJsaXNoZXIy MjcwMjg=