TS062022

O P TOME T R I KON F ER ENC E ’ 2 2 L yt, fortæl, lyt. Det kan være en god strategi, når du skal overbringe svær information til en person, som du skal henvise til en øjenlæge efter en synsundersø- gelse. For selvom det ikke er dig, der skal stille diagnosen, kan modtageren alligevel nå at blive bekymret, hvis beskeden om henvisning kommer helt uventet. ”Synet er en vigtig sans, og risikoen for synstab kan f.eks. føre til tanker om forringelse af livskvalitet og en bekym- ring over, hvad man fejler. Derfor er det vigtigt, at optometrister ved, hvordan man håndterer den svære samtale,” siger Berit Kjærside Nielsen, som er seniorforsker og psykolog ved DEFAC- TUM – et forsknings- og konsulenthus, der er tilknyttet Region Midtjylland. Berit Kjærside Nielsen anbefaler at tage udgangspunkt i modellen ’Spikes – A Six-Step Protocol for Delivering Bad News’, som man kan bruge til at skabe struktur i forbindelse med svære samtaler. Modellen er oprinde- ligt udviklet indenfor kræftområdet. 1. S – Setting S’et står for setting og betyder, at man skal skabe et trygt rum for samtalen. Et rum uden afbrydelser, og hvor man i forvejen har skaffet sig så mange oplysninger som muligt om den svære information, der skal formidles. Det kan f.eks. være i form af pjecer og billeder. Sørg for at få patienten til at føle sig inkluderet og taget i hånden. Overvej dit krops- sprog og din ansigtsmimik. 2. P – Perception (opfattelse) Få en fornemmelse af patientens tilstand, tanker og symptomer. Her er det vigtigere at lytte end at tale selv, så spørg ind til patientens op- fattelse og nuværende situation. På den måde kan du nemmere opfange eventuelle misforståelser om syg- dommen eller lidelsen. Det er også vigtigt at bemærke, at information om potentiel alvorlig sygdom, kan bringe nogle personer i krise eller chok. Det kan bl.a. betyde, at man glemmer vigtig information eller der sker fejltolkninger. 3. I – Invitation Mød patienten, hvor patienten er – og varsl om, at du har alvorlige nyheder at dele med vedkommende. Det er især vigtigt at huske på, når man sidder overfor en symptomfri person, som måske er kommet ind til helt almindelig synsundersøgelse. Husk at holde pauser undervejs, og afvent pa- tientens reaktion. Undersøg også, om der er noget, som patienten ønsker at vide mere om eller få gentaget. 4. K – Knowledge (viden) Når du har fået viden om patientens situation, er det tid til at forsøge at koble denne viden sammen med den information, du skal overbringe. Vi overvurderer ofte, hvor meget information patienten kan tage ind på dette tidspunkt. Det er derfor vigtigt at tale i et roligt leje og hele tiden være opmærksom på patientens reaktioner. Giv begrænset informa- tion – og lyt, fortæl, lyt. Undersøg undervejs, hvad patienten har hørt og taget ind, og indgyd håb, men vær realistisk. Hvis du synes, at denne del er svær, så fortvivl ej, for det kræver ofte meget erfaring, og vidensdeling med kolleger, at finde den hårfine balance. 5. E – Empathy Empatien skal være tilstede undervejs i hele samtalen. I denne sammen- hæng betyder det, at du både skal være opmærksom på, hvad patienten siger, såvel som på, hvad der ikke bliver sagt. For mens nogle patienter er gode til at fortælle, at de f.eks. er bekymrede eller stressede, er der også en del, som udtrykker sig via kropssprog og ansigtsmimik. Det er vigtigt at skabe tillid, tryghed og respondere på patientens verbale og non-verbale sprog. 6. S – Summarize (opsummering) Lav til sidst en opsummering og få eventuelt også patienten til at opsum- mere. Det er også her, at du fortæller, hvad der nu skal ske, f.eks. at du vil lave en henvisning til en øjenlæge, og at patienten på et tidspunkt får en invita- tion i e-Boks eller postkassen. Kilde: ’SPIKES—A Six-Step Protocol for Delivering Bad News: Applica- tion to the Patient with Cancer’. The Oncologist. Link: https://academic.oup.com/ oncolo/article/5/4/302/6386019?lo- gin=false 12