TS062022

O P TOME T R I KON F ER ENC E ’ 2 2 øjet. Nogle gange helt op til 40 – 50 af slagsen. Det fortæller Thomas Cory- don, som er professor ved Institut for Biomedicin – Forskning og Uddannelse på Aarhus Universitet. ”Der er ingen tvivl om, at behandlingen med anti-VEGF-midler er en revolution i forhold til at behandle våd AMD, og at mange har gavn af denne type behand- ling.” Men ifølge Thomas Corydon er der sta- dig en gruppe patienter, som desværre ikke opnår det ønskede resultat med anti-VEGF-midler. ”Derfor er der behov for at udvikle ny kombinationsbehandling, som kan hjælpe mere bredt ved at ramme flere af de sygdomsmekanismer, der forår- sager våd AMD, og som samtidig er mere skånsomme for øjet.” Fra museøjne til griseøjne Thomas Corydon står i spidsen for en forskergruppe, der er i gang med at undersøge muligheden for at behandle våd AMD ved hjælp af genterapi, og han er ganske optimistisk. ”Vi har allerede udført lovende forsøg på museøjne, og nu er vi gået i gang med at udføre forsøg på griseøjne. Det er interessant, fordi griseøjne minder mere om menneskeøjne og derfor kan forsøgene forhåbentlig give os tydeligere indikationer af, hvordan behandlingsmetoden vil opføre sig på patienter.” Våd AMD er kendetegnet ved, at nye blodkar ødelægger nethinden pga. vækstfaktoren VEGF. Da det ikke kun er VEGF som forårsager våd AMD, vil man med kombinationsbehandlingen forsøge at kontrollere flere af sygdomsmekanis- merne bag karnydannelse. Med en bevilling fra VELUX FONDEN arbejder Thomas Corydon og forsker- gruppen på at udvikle nye biologiske partiker, der effektivt kan styre de DNA-baserede molekyler, som bl.a. kan hæmme dannelsen af VEGF og dermed føre til genterapi-baseret behandling af sygdommen. Målet er at hjælpe flere Efter forsøgene på griseøjnene satser Thomas Corydon, og de andre forskere, på at kunne tage et yderligere vigtigt skridt frem. ”Det er planen, at vi skal i gang med at udføre forsøg på øjenvæv fra men- nesker, naturligvis med deres tilsagn. Det kan f.eks. være personer, som får fjernet et øje i forbindelse med sygdom, eller som har været udsat for trafik- ulykker,” fortæller Thomas Corydon og tilføjer, at forskergruppen har et tæt samarbejde med Afdeling for Øjensyg- domme på Aarhus Universitetshospital. Forskergruppens mål er, at de om 2,5 år er kommet så langt, at de vil kunne afklare, om der skal udføres kliniske forsøg på mennesker. Det vil være den foreløbige kulmination på flere års inten- siv forskning, der udspringer af Thomas Corydons håb om at kunne hjælpe flere personer med AMD. ”Med vores behandlingsmetode er det planen, at man kun skal have en enkelt injektion og forhåbentlig kan behandlingen også gøre en forskel for nogle af de patienter, som ikke har gavn af behandlinger med de nuværende anti-VEGF-midler.” AMD – kort fortalt Personer, som får AMD, vil gradvist opleve, at det skarpe syn/læsesynet bliver forringet, fordi sansecellerne i nethindens gule plet (makula) degenererer og stopper med at fungere som hidtil. Omkring hver 10. dansker over 75 år har AMD, der også går under navnet ”alderspletter på nethinden.” Der findes to former for AMD: tør AMD og våd AMD. Våd AMD kan føre til be- tydelig synsnedsættelse inden for uger til få måneder. Op imod 85 – 90 procent af dem, som udvikler AMD, ender med at få tør AMD. Man kender endnu ikke den fulde årsag til AMD, men det er dokumenteret, at fremskreden alder øger risikoen for at få AMD, ligesom det også er dokumente- ret, at AMD i nogen grad er arvelig. Man har desuden i nethinden hos patienter med våd AMD konstateret forhøjede niveauer af vækstfaktoren VEGF. Kilde: Øjenforeningen. ”Vi kigger også på en mulig spinoff i forbindelse med vores forskning. Vi er interesserede i at finde ud af, om vi også kan lave en ny behandlingsmetode til tør AMD.” 16